Ofte stillede spørgsmål

Kan du finde svar på dit spørgsmål her, så send gerne en mail til support@wilke.dk

Tilmelding til Wilkes panel

Hvordan tilmelder jeg mig Wilkes panel?

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen til højre. Du får derefter tilsendt en aktiverings-e-mail til den e-mailadresse, du har angivet. Klik på linket for at aktivere dit medlemskab.

Er det alle der kan deltage i Wilkes panel?

Alle personer, der er fyldt 15 år, som er bosiddende i Danmark, og som kan læse og skrive dansk, kan tilmelde sig Wilkes panel.

Er der nogle krav til at deltage i panelet?

For at være en del af Wilkes panel skal du have en aktiv e-mailadresse og en computer, tablet eller smartphone med internetadgang. Vores undersøgelser understøtter alle velkendte browsertyper (Internet Explorer, FireFox, Safari, Google Chrome).

Må jeg tilmelde mig med flere e-mailadresser?

Nej, det er kun tilladt at have én konto pr. person. Det er heller ikke tilladt at oprette sig med en fiktiv profil eller udgive sig for at være en anden person. Der kan ligeledes kun tilmeldes én person pr. mailadresse.

Medlemsskab og login

Hvordan logger jeg ind på min Wilkes panel konto?

Du får adgang til din Wilkes panel konto ved at indtaste dine log in oplysninger i log-in-formularen øverst til højre på siden.

Jeg har glemt min adgangskode

Hvis du har glemt din adgangskode kan du nulstille den her.

Jeg ønsker at ændre mine oplysninger

Du kan ændre dine oplysninger under "Min konto" når du er logget ind på siden.

Kan jeg sætte mit medlemskab i bero?

Nej, det er desværre ikke muligt at sætte sit medlemskab i bero. Hvis du tager på ferie eller på anden vis ikke har mulighed for at svare i en periode skal du derfor blot se bort fra vores invitationer, som vi sender dig i den pågældende periode. Dette vil ikke påvirke din deltagelse i fremtidige undersøgelser.

Du skal være bosiddende i Danmark for at være medlem af Wilkes panel panelet. Hvis du flytter til et andet land, så bedes du melde dig ud af panelet.

Hvad hvis jeg er inaktiv i en længere periode?

Det er helt frivilligt at være med i Wilkes panel, og det derfor op til dig, hvor ofte du deltager i undersøgelserne vi sender dig. Hvis du har været inaktiv (ikke gennemført en undersøgelse) i mere end 12 måneder, vil du automatisk blive udmeldt af panelet. Herefter vil du ikke længere have adgang til din Wilkes panel-konto, og dine point vil blive slettet.

Deltagelse i undersøgelser

Hvor ofte modtager jeg spørgeundersøgelser?

Vi kan ikke give en garanti for hvor ofte/sjældent du modtager undersøgelser fra os.

Vi udvælger kun en lille del af panelet til at deltage i undersøgelserne fra gang til gang, og det er derfor kun et spørgsmål om sandsynlighed, hvor ofte du bliver inviteret. Vi udvælger deltagerne tilfældig blandt de personer, der opfylder de givne krav til undersøgelsen.

Hvorfor oplever jeg at blive udelukket fra undersøgelser?

I nogle undersøgelser søger vi en bestemt målgruppe til at deltage. Hvis det viser sig, at du ikke passer ind i målgruppen, vil du derfor blive udelukket fra undersøgelsen.

Selvom du skulle opleve at blive udelukket fra en undersøgelser, så vil du dog alligevel altid modtage lodder til lotteriet, selvom du ikke deltog i undersøgelsen. Det vil med andre ord sige, at vi altid belønner dig for den tid du bruger på vores undersøgelser.

Hvorfor bliver jeg ikke længere inviteret til spørgeundersøgelser?

Det kan skyldes flere ting. Måske dine undersøgelser havner i mappen til uønsket post. Det er vigtigt, at du tilføjer "survey@wilke.dk" og "support@wilke.dk" til din liste over sikre adresser.

Det kan også være, at du har skiftet e-mailadresse, men har glemt at ændre dette, således vi stadig sender til din gamle adresse.

Hvis du fortsat ikke modtager spørgeundersøgelser, bedes du kontakte vores panelsupport ved at skrive til support@wilke.dk.

Må andre personer besvare undersøgelser på mine vegne?

Nej, dit medlemskab i Wilkes panel panelet er personlig, og andre må derfor ikke besvare undersøgelser på dine vegne.

Hvem modtager resultaterne af undersøgelserne?

Hvem der modtager resultaterne afhænger af, hvem det er, der har bestilt undersøgelsen. Du vil fx opleve, at du kan se nogle af resultaterne rundt omkring på TV og i aviser, hvor resultaterne offentliggøres på nogle af vores undersøgelser.

I andre tilfælde anvender vores kunder dog undersøgelserne internt f.eks. som grundlag for en beslutning omkring marketing af et produkt, som du først vil komme til at se effekten af lang tid senere.

Er jeg anonym, når jeg deltager i undersøgelser?

De oplysninger vi spørger til i forbindelse med en tilmelding, bruger vi til udvælgelse af svarpersoner til vores undersøgelser. Vi sender ud til vores panelister, som har angivet forskellige informationer om dem, inde på deres egen panel profil. Hvis man eksempelvis kun har angivet alder og navn, så får man en masse undersøgelser, da man så kan passe til mange undersøgelser.

Du kan rette i dine oplysninger inde på din panelprofil via vores hjemmeside www.wilkewisdom.dk, under opdatér oplysninger. Her kan du under min uddannelse og beskæftigelse eksempelvis angive af du er pensionist, så du ikke længere får undersøgelser, som måske ikke var relevante hvis man er pensionist. De oplysninger gør bl.a. at vi kan sende dig mere relevante undersøgelser.

Oplysningerne er kun til internt brug, så vores kunder får kun adgang til disse data i anonymiseret form (f.eks. at besvarelsen stammer fra en mand, 45 år, bosiddende i Region Hovedstaden).

Du risikerer altså ikke at modtage en masse undersøgelser, som ikke er relevante for dig. 

Point

Hvor kan jeg bruge mine point?

Du har tre muligheder for at anvende dine point:

  • Du kan shoppe i vores panelbutik Wistore.dk
  • Du kan veksle dine point til lodder og deltage i vores store månedlige lotterier
  • Du kan støtte et af de velgørende formål vi samler ind

Kan mine point udløbe?

Nej, der er ingen udløbsdato på de point, du optjener i panelet. Dog kan du blive udmeldt og miste dine point, hvis du ikke har gennemført en undersøgelse i mere end 12 måneder.

Kan jeg betale med andet end point i panelshoppen?

Ja, du kan betale med point, kreditkort eller en blanding af point og kreditkort.

Hvad hvis jeg har spørgsmål til min ordre i panelshoppen Wistore.dk?

Hvis du har spørgsmål til din ordre, returvarer eller andet, så skal vi bede dig henvende dig direkte til vores partner på e-mail: support@wistore.dk.

Hvordan fungerer loyalitetsprogrammet baseret på medlemsstatus?

Vi sætter stor pris på den hjælp vi får fra dig, og vil gerne belønne dig lidt ekstra når du deltager i vores undersøgelser. Derfor har vi indført et loyalitetsprogram.

Det fungerer meget simpelt: Jo flere undersøgelser du deltager i, jo større bliver både præmien og chancen for at vinde.

Vinderne trækker vi hvert kvartal og dit medlemsniveau afgøres løbende ud fra din aktivitet de seneste 90 dage. Du kan altid følge med i dit medlemsniveau på panel.wilke.dk, ligesom det vil fremgå i de fleste af de invitationer du modtager fra os.

Lotteriet

Hvordan fungerer lotteriet?

De lotterilodder du har stående på din konto, er automatisk med i lodtrækningen om de præmier der er på spil i den pågældende måned. Dvs. at når vi starter et nyt lotteri, så indsamler vi dine lodder for den foregående periode og du starter så forfra med at optjene lodder.

Hvis du ønsker at købe flere lodder til det aktuelle lotteri, så kan du vælge at bruge nogle af dine point. Ét lod koster 100 point.

Hvordan kan jeg deltage i lodtrækningen?

Du kan deltage i lotteriet hver måned. Efter hver gennemført undersøgelse kan du vælge at deltage i lotteriet direkte. Du kan også deltage med de point, du har på din konto.

Hvor kan jeg se vinderne?

Alle vinderne får direkte besked og bliver endvidere offentliggjort på vores hjemmeside.

Sikkerhed og beskyttelse af mine personlige data

Er det sikkert at deltage i Wilkes panel?

JA!. Vi beskytter dine persondata og overholder alle regler i persondataloven (www.datatilsynet.dk). Derved kan du være helt sikker på, at dine oplysninger ikke bliver misbrugt eller videregivet til andre. Vi følger endvidere de regler, som er fastlagt af ESOMAR (www.esomar.org), den europæiske sammenslutning af analysefirmaer.

Risikerer jeg at modtage spam eller lignende, hvis jeg tilmelder mig Wilkes panel?

Nej. Wilke sælger ikke personlige oplysninger til tredjepersoner. Dine kontaktoplysninger anvendes udelukkende af Wilke med henblik på at kontakte dig vedrørende deltagelse i Wilkes undersøgelser.

Hvad bruger I mine personlige oplysninger til?

Vi bruger dine personlige oplysninger til at gøre udvælgelsen af undersøgelser, der er relevante for dig, nemmere.

Udmeldelse

Jeg ønsker at melde mig ud

Du kan til hver en tid melde dig ud af panelet. Du kan melde dig ud via siden 'Min konto' når du er logget ind her på panelsiden.

Alternativt kan du sende en mail til support@wilke.dk

Vil du også give din mening til kende? Bliv medlem i dag!

Bliv oprettet som medlem af Wilkes panel og få din mening hørt allerede i dag.
Vi belønner dine besvarelser med point og lodder til vores lækre lotterier!

Opret en gratis profil